Smokey Joe

En røgeovn er ret vigtig at have hvis man foreksempel skal røge ting, og det skal jeg jo. I vinters fik jeg derfor en tønde til det formål at lave en røgeovn til koldrøgning. Den blev modificeret i bedste Ole Opfinder stil og ser nu ud som billedet viser.

Opskriften på røgeovn fandt jeg her http://mikandersen.dk/Koldroegning.htm og fulgte den nogenlunde, men med små modifikationer.

Den er siden fabrikationen blevet testet med moderat succes på hjemmelavet bacon. Egentlig er det ikke røgeovnens skyld af hjemmelavet bacon ikke blev et kæmpe hit i Nøvlin, men mestendels saltningen som jeg endnu ikke helt har fundet balancen på endnu.

 
Hvor om alting er, så skulle det ikke hindre mig i at forsøge mig med 2 stk Oncorhynchus mykiss (regnbueørred) filletter, venligst sponsoreret af Casper P på betingelse af at de kom med i påskefrokost madpuljen. De blev saltet godt med groft salt og placeret med afløb til vasken da de væsker en del under saltning. Saltning i 5 timer og herefter koldrøgning i 15 timer med fin bøgesmuld 70/80 (hva så end det betyder).
 
Resultatet blev smagsmæssigt bon bon. Saltet tilpas til min smag og røgsmagen var også i top. Desværre var konsistensen en kende tør og dermed smuldrende. Det kan skyldes at fisken havde været tøet op og frosset et par gange. Vi får se næste gang!

8 comments

  1. Hvordan får vi andre, som har et liv, og derfor ikke har tid til at save i tønder, sejle ud og fange fisk og kigge ned i en tønde i 15 timer, fat i sådanne røgede fisk? Findes der evt. nogle bygninger, der er indrettet som.. Lad os kalde det “handelssteder”.. Eller “købmænd”.. Og kunne man så forestille sig, at hos nogle af disse “købmænd”, kunne man mod udveksling af et andet gode i en slags “transaktion” eller “handel”, så at sige bytte sig til en sådan røget fisk for fx 100gram uld? Så har jeg da rask væk sparet en dag.

  2. Thanks for sharing excellent informations. Your site is so cool. I am impressed by the details that you have on this website. It reveals how nicely you understand this subject. Bookmarked this website page, will come back for extra articles. You, my friend, ROCK! I found just the info I already searched all over the place and simply could not come across. What a perfect web site.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *