Mindre hæk = Mere hegn

Min gode ven Peter 5 meter har sådan et smart og flot Rionet-hegn, derfor var det nødvendigt at jeg også fik et. Heldigvis var det sådan at hækken bag mit §3-beskyttede vandhul var træls og fyldte meget, så den kunne jeg qua min brutale råstyrke rive op med de bare næver og køre på formulleren. Herefter havde 5 meter indvilget i at udlåne mig såvel pælebor som boltsaks + et par timer af hans sparsomme tid, til at instruere mig i brug af værktøj og opsætning af hegn.

Inden jeg fik set mig om havde Peter boret huller, smidt stolper i og sat Rionet i mellem. Så tilbage stod bare at teakificere stolperne så de står flot til det rustne look. Det kan godt være den slags blir Mahogany  med tiden, men det kan vi altså ikke vente på i Nøvling. Nu står der i stedet for træls hæk, et rigtig flot hegn og det er som om solen skinner mere, fiskene er gladere i havedammen og alt er godt. Se bare en fin lille butsnudet frø jeg forevigede i sit naturlige habitat, mange forveksler den med den bredflabede tudse men det er en totalt begynder fejl. Den havde i øvrigt en kæreste eller partner (har man hørt om homofile frøer?) som den tog brusebad sammen med da jeg vandede blomster…..det er satmer landsby idyl når det går bedst!

Skriv et svar til Anonym Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *