Påskeferie i Ilulissat – Part deux

Gunda studerer billeder og tekst på Knuds museum

Ja så er man blevet græsenke! Gunda er taget til Ilulissat for at spille GM i håndbold og Knud og jeg sidder tilbage uden kamera til at dokumentere al den mandehørm der kommer til at foregå. Så det forskånes man for her på siden og i stedet øses der ud af flere billeder fra påskeferien…..skulle nogen i DK have tilkøbt sig den store pakke med Grønlands kanaler, så sender KNR live fra GM i håndbold, eller så live som muligt hvertfald.

Desuden et par videoer. Blandt andet en af Povl og Benny som underholdt på hotellet om lørdagen. Vi anslår Povl til ca. 1000 år af alder og Benny et til to århundreder ældre. Det blev der da også megen spass ud af for både publik og artisterne som dog hurtigt glemte det igen. Men selv om sange og melodier ikke var lige nemme at huske, så er de stadig rigtig gode.

Vi fik jo ikke sejlet og her ses hvorfor.... Havis über alles. Man ser i øvrigt også fiskere som forsøgte sig i joller og mindre både, men de opgav og vendte næsen hjem
Et par af de alternative hotelværelser på Arctic Hotel.....igloerne ligger ned mod vandet nedenfor hotellet. Det er go' hotel lir, men desværre ikke der vi boede
Knud er jo i øvrigt opkaldt efter min (Niels's) morfar og ligeså er Knud Rasmussen, wørld famous polarforsker, opkaldt efter min morfar....et lidet kendt faktum. Vi besøgte hans hus og nu museum i Ilulissat
Jeg ved ikke lige hvad der skete i 1979 ud over det var 100 års dagen for Knud R's fødsel. Han døde hvertfald meget tidligere hvis man skal tro historie bøgerne
Gunda studerer billeder og tekst på Knuds museum
Gunda ved skindet fra en Klapmyds, den største sæl på Grønland
Knudder har for vane at sige kloge ting og Knud Rasmussen var ingen undtagelse
Endnu et bevis på at der var meget is i Ilulissat...man bemærker en grønlænder der frejdigt spankulerer rundt på isen mellem bådene
Vi dokumenterede også en kirke i byen....det ved vi visse folk i familien sætter pris på

Lørdagens underholdning her med en klaassiker. Kameraføreren lider dog svært af alkoholmangel hvorfor optagelserne kan forekomme en kende rystede. Næste grej investering må være en gyrostabilisator…den kan ikke koste alverden.

.
[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=VJhbOBZnUx0&feature=g-upl&context=G2cc5036AUAAAAAAABAA]
.
.
Lidt mere hundeslæde i levende billeder
.
.
[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=tBwTnKtcddY&feature=g-upl&context=G2e2b934AUAAAAAAACAA]
.
.

En af Konrads hunde med sne i fjæset

Så er der ikke mere i denne omgang….men bliv på kanalen. For senere i part træj beskrives maden på hotellet…..det kræver et særskilt indlæg for det var VILDEST!

9 comments

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *